Hørsholm Midtpunkt 65
2970 Hørsholm
CVR: 27114253
Kontaktlinser
I dag kan man stort set korrigere for alt i kontaktlinser. Hos Unik Optik laver vi ikke kun bløde standard linser, men også speciallinser til korrektion af presbyopi (gammelmandssyn), høje bygningsfejl, uregelmæssige hornhinder, samt ortho-k linser hvor du ”sover” din nærsynethed væk.
Vi har mange års erfaring med tilpasning af alle slags linsetyper, så hos os er du ikke begrænset af at skulle nøjes med en standard løsning. Det er ikke altid de nemmeste løsninger der giver den bedste synskomfort, så derfor vil vi altid fortælle dig hvilken løsning der er mest optimal til netop dig.
Friske linser hver dag. Glem alt om at rense linser. Én-dagslinser skal aldrig renses.
Med denne løsning har du rene nye linser på hver dag. Hermed mindskes risikoen for irritation og komplikationer.
Linser med bygningsfejl (toriske).
Nogle mennesker har synsfejl, som populært kaldes bygningsfejl. Synsfejlen rettes normalt med et brilleglas, som tager højde for denne. Det er også muligt at korrigere synsfejlen med en kontaktlinse. Denne type linser kan skiftes hver dag, hver 14. dag, hver måned eller hver sjette måned.
Silikone linser
Hvis du af og til sover med dine linser, er denne løsning ideel. Linsen giver op til seks gange større ilttilførsel til øjet end andre kontaktlinser. Derved vil dine øjne få tilført lige så meget ilt, som hvis du ikke bærer linser. Denne linsetype skiftes hver uge eller måned.
To styrker i én (progressive)
Når vi bliver ældre, ændres synet således, at vi får brug for læsebriller. I dag er der udviklet en linse, som både retter den synsfejl, man har på afstand og samtidig har indbygget læsestyrke. Således kan man både se på korte og på lange afstande. Disse linser skiftes hver dag el. hver måned.
Hårde linser
Er den mest optisk korrekte løsning. Der er længere tilvænningstid end ved bløde linser. Hårde linser bruges ofte, når man ikke kan opnå et tilfredsstillinde synsmæssigt resultat med bløde linser. Disse linser skiftes typisk hver 18. måned.
Udmåling til linser
Inden vi begynder at sætte kontaktlinser på dit øje, undersøger vi grundigt øjets sundhedstilstand. Derudover tager vi mål af hornhindens krumning og størrelse. Derefter finder vi den løsning, der passer dig bedst. Vi går aldrig på kompromis med øjets sundhedstilstand.
De lovmæssige krav siger, at du skal indkaldes til kontrol 1 gang årligt.
Hos Unik Optik giver vi dig mulighed for kontrol hvert halve år, det føler vi os mest trygge ved. Føler du yderligere behov for kontrol, skal du blot kontakte os.