Hørsholm Midtpunkt 65
2970 Hørsholm
CVR: 27114253
Fundus kamera
De fleste af os går til optikeren for at få tjekket synet og finde ud af, om vi har brug for briller eller kontaktlinser. Men du kan også blive screenet for mistanke om en lang række sygdomme, der kan være langt mere alvorlige end lang- og nærsynethed samt bygningsfejl.
Vi tilbyder en foto-screening af øjet ved hjælp af et såkaldt fundus kamera – et meget avanceret kamera, der kan fotografere nethinden.
Det er e udvidet synsprøve, hvor optikeren ved hjælp af ny teknologi fotograferer nethinden og måler trykket i øjet. På billederne kan man se, om der skulle være tegn på øjenlidelser som grøn stær, AMD eller modermærker på nethinden – eller andre sygdomme i kroppen som fx forhøjet blodtryk og diabetes. På den måde kan vi nogle tilfælde faktisk spotte sygdomme, der potentielt kan blive livstruende.
Som optiker kan og må man ikke stille diagnoser; det kan kun lægeuddannet fagpersonale. Optikeren tager billederne, som sendes til en faguddannet og kompetent dansk øjenlæge, der analyserer billederne. Er der tegn på uregelmæssigheder, kontakter optikeren kunden som herefter henvises til øjenlæge i lokalområdet.
Det tager blot få minutter at få fotograferet nethinden, og allerede i løbet af 1-2 dage modtager man svar.
Fundus-testen kan hjælpe med at opdage sygdomme hurtigere, end de ellers ville være blevet. På den måde får man hurtig vished – og kan komme hurtigt videre i sundhedssystemet, hvis optikeren finder noget, der bør undersøges nærmere.
Testen er ikke et forsøg på at konkurrere med øjenlægerne – optikeren skal ses som et ”ekstra led”, der hurtigt kan spotte, hvem der har brug for at komme til øjenlæge hurtigt. At stille diagnoser og igangsætte behandlinger lader optikeren øjenlægerne om.
En udvidet synsprøve med fundus kamera koster 398 kr. og vores almindelige synsprøve er altid gratis.